Jeg er født og opvokset i den by, der – i mit hoved – fremstår som Jyllands juvel. Byen, hvor det seneste vunde slag på dansk jord fandt sted i 1849. Landsoldaten, voldanlægget og de vinkelrette gader er de mest kendte vartegn. Ja, jeg er en vaskeægte fæstningsdreng fra Fredericia.

Hvad har Fredericias historie så med mig at gøre, tænker du måske?

Den afspejler faktisk ret godt, hvem jeg er. Jeg holder af min hjemstavn og af historien. Ikke specifikt Fredericias, men historie mere generelt. Foruden idræt var historie mit yndlingsfag i folkeskolen og gymnasiet. Jeg syntes, det var spændende at arbejde med alt fra 2. verdenskrig til borgerkrigen i Rwanda.

Uden at vide præcis, hvor min verdensanskuelse stammer fra, har jeg siden barnsben været drevet af en lyst til at lære mest muligt om flest muligt. Nysgerrigheden rumsterer konstant i kroppen. Min tilværelse føles som et gigantisk puslespil med millioner af brikker, der flagrer rundt om ørerne på mig. Det er min ambition at samle dem én efter én for på den måde at blive klogere på verdens gang.

Jeg trives bedst, når mødet med andre både beriger dem og mig. Det var en af årsagerne til, at jeg søgte ind på DMJX. Journalistikken spiller en afgørende – og i mine øjne ofte overset – rolle i samfundet. Sådan har jeg dog ikke altid set på faget.

For få år siden havde jeg aldrig forestillet mig, at mit fremtidige virke skulle tjene andre dagsordener end min egen. Jeg havde kort sagt hovedet for langt op i egen mås. Men den nuværende verdenssituation har ændret mit blik på, hvad der virkelig er essentielt for et demokrati.

Jeg vil gerne være en del af det journalistiske boltværk, der står imod spredningen af misinformation, propaganda og polarisering. Borgerne fortjener adgang til fakta og et retvisende billede af virkeligheden. Det er min klare overbevisning, at den danske journaliststand i højere grad samler befolkningen, end den splitter den.

Hvem er jeg så som journalist?

Jeg er særligt glad for at indsamle og formidle viden om vidt forskellige emner. Det er altid spændende at kaste sig over nye stofområder. Netop variationen i arbejdsopgaverne har været det bedste ved min tid på studiet.

Indlæringskurven var rimelig stejl på de første to semestre, men det hele giver mere mening nu. På tredje semester havde jeg fornøjelsen af et længere tv-forløb, som var meget udbytterigt. Det åbnede for en ny gren af journalistikken, jeg hverken havde kendt til eller interesseret mig for før.

Jeg knuselsker det danske sprog og dets mange muligheder for at ramme forskellige målgrupper. Selvom jeg har lært meget på studiet, håber jeg, at praktikken kan løfte mine sproglige evner endnu et niveau.

Mine forventninger til et kommende praktiksted er, at det er tilladt at begå fejl. Jeg lover så til gengæld at tage ved lære af mine fejl, så jeg gradvis bliver en dygtigere journalist. Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab med erfarne kolleger.

Til sidst vil jeg sige, at jeg er en omgængelig person med smil på læben, et glimt i øjet og et væld af dårlige vittigheder i ærmet. Jeg tror på, at et positivt livssyn og godt humør gør verden til et bedre sted. Uanset om man er journalist, brandmand eller kiropraktor.

Vent nu lidt – var det virkelig alt om mig?

Nej, du kan være helt rolig. Jeg har kun kradset i overfladen. Her kommer to små historier, der fortæller lidt om min manglende lyst til rødvin og usædvanlige evne til at komme galt afsted.

Som min tur til Israel, hvor jeg – efter fem flasker rødvin – fik den geniale idé at følge i fodsporene på Jesus. Bogstavelig talt forsøgte jeg at spadsere hen over Genesaret Sø. Det blev en særdeles våd aften i mere end én forstand. Og jeg har til min egen store forbløffelse holdt mig fra rødvin lige siden.

For et par år siden havde jeg nær slået mig selv til plukfisk og skræmt livet af en kvinde i Nyborg. Imens hun ventede på bussen, kom jeg ud af det blå, flyvende som et projektil, og landede lige for fødderne af hende. Jeg havde glemt at hæve læssebagsmækken på min lastbil til det rette niveau. Tyngdeloven gælder tilsynladende også på Fyn, måtte jeg erfare. Kroppen kvitterede med en forstuvet albue.

Men nok om mig og videre til et par af mine produktioner.